Undgå problemer med musearm

0
90

Hvis du bruger mange timer foran computeren, kan du meget vel risikere at få musearm. Læs mere om hvordan du undgår det herunder:

Hvad er musearm?

Musearm dækker over smerter i hånd, håndled, arm, skulder og nakke. Tilstanden opstår oftest i forbindelse med jævnlig brug af mus og computertastatur, som belaster muskler, ledbånd, sener og nerver, fordi håndleddet over længere tid holdes i en stilling, der afviger fra normalstillingen. Når muskulaturen er spændt på den måde i længere tid ad gangen, hæmmes blodcirkulationen og smerter opstår. Det er ganske normalt at få musearm, og der er heldigvis flere måder at behandle det på.  

Forebyg musearm

Hvis du endnu ikke har oplevet at have musearm, er det selvfølgelig dejligt. Dog bør du overveje at gøre en indsats for at forebygge smerter – især hvis du har udsigt til mange timer foran computeren i fremtiden. En måde at gøre det på er at sørge for at variere din arbejdsstilling, så de samme muskler og led ikke belastes hele tiden. Det kan også være en god ide at investere i en god håndledsstøtte, der kan mindske belastningen og øge komforten. På den måde overbelastes muskler og led ikke nær så meget, og du kan arbejde længere tid ad gangen uden at opleve ømhed.

Behandling af musearm

Hvis du derimod allerede oplever smerter, når du bruger en computermus over længere tid, kan en forbedret arbejdsstilling afhjælpe situationen. Smerterne kan skyldes, at tastaturbordet er for højt eller lavt i forhold til dine arme. Dette kan afhjælpes med en kontorstol, der kan indstilles i sædehøjden og også meget gerne i sædehældning. Derudover kan du også investere i en musemåtte, som afhjælper anspændthed, og hvis du kan bruge begge hænder, kan du med fordel skifte hånd ved lejlighed.
Oplever du allerede meget stærke smerter, kan det være nødvendigt at arbejde lidt kortere tid ad gangen eller måske helt sygemelde dig for en tid.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here